Brindle – mest om den europæiske variant:
De 2 mest kendte varianter af brindle i det private mussehold er den amerikanske variant A(vy) og den europæiske Mo(br). Denne skrivelse handler om avl med Mo(br) varianten.
Begge disse brindle gener er dominante, men Mo(br) er X-bundet, hvilket i dette tilfælde betyder, at det kun er hunner der kan overleve, de er til gengæld helt sunde og raske.
Hannerne kan ikke optage kobber og vil, hvis ikke de allerede går til og absoberes under drægtigheden som regel dø inden fravænningalderen. Det anbefales at aflive dem hurtigst muligt, inden de begynder at lide under manglen på kobber. Både hanner og hunner har krøllede knurhår som små og de brindlede kan derfor let kendes fra de ikke brindlede, hvis altså ikke der er blandet andre krølhårs varianter ind over.
Avl med den europæiske brindle:
Ud fra ovenstående er det klart, at der kun findes brindle hunner og at disse hunner altid vil være Mo(br)mo(br). De bærer altså altid et gen for brindle og et for Ikke brindle og vil statistisk set få afkom bestående af 25% ikke brindle hanner, 25% ikke brindle hunner, 25% brindle hunner og til sidst 25% brindle hanner, som går fra, hvilket giver at kuldene hos brindle er mindre end gennemsnittet. De ikke brindlede unger, er ikke nødvendige for avl af brindle, da de ikke bærer genet for brindle og man kan til hver en tid bruge en ikke brindle han i sin avl af brindle, det være sig for at forbedre type, størrelse, ny farve m.m.
Mere om brindle hanner:
Disse ikke levedygtige hanner, kan som tidligere skrevet bl.a genkendes på de krøllede knurhår. Deres pels er hvid ved de lysere varianter, men kan have mørke points ved de mørke varianter, som f.eks agouti og andre mørke farver. De mørke partier på snude og ører genkendes på at det er selve huden, der er mørk og de kan ses ret tidligt, til forskel fra f.eks himalaya, hvor det er pelsen der er mørkere og aftegningerne kommer først når ugerne er noget ældre. Pelsen er desuden bølget og til dels skinnende.
Overvejelser inden opdræt:
Før man går i gang med opdræt af europæisk brindle, synes jeg man skal gøre sig klart hvad man giver sig i kast med. Jeg vil ikke skræmme nogen, men bare komme med et par anbefalinger og gode råd man kan tænke over:
Moderen kan selv finde på at fjerne de brindlede hanner, mere eller mindre, hvilket godt kan efterlade nogle halvspiste unger, dette skal man altså være forberedt på og kan du selv kønsbestemme helt nyfødte unger og aflive brindle hannerne? Hvis ikke du kan klare ovenstående, så anbefaler jeg en anden variant.
Jeg anbefaler heller ikke at man parrer brindle hunner med hanner af varianter, der også har krøllede knurhår som f.eks astrex, texel og fuzzy, da det gør det vanskeligt at kende de brindlede fra de ikke brindlede unger.
Copyright: Laila Pedersen - Pavons Mus
De 2 mest kendte varianter af brindle i det private mussehold er den amerikanske variant A(vy) og den europæiske Mo(br). Denne skrivelse handler om avl med Mo(br) varianten.
Begge disse brindle gener er dominante, men Mo(br) er X-bundet, hvilket i dette tilfælde betyder, at det kun er hunner der kan overleve, de er til gengæld helt sunde og raske.
Hannerne kan ikke optage kobber og vil, hvis ikke de allerede går til og absoberes under drægtigheden som regel dø inden fravænningalderen. Det anbefales at aflive dem hurtigst muligt, inden de begynder at lide under manglen på kobber. Både hanner og hunner har krøllede knurhår som små og de brindlede kan derfor let kendes fra de ikke brindlede, hvis altså ikke der er blandet andre krølhårs varianter ind over.
Avl med den europæiske brindle:
Ud fra ovenstående er det klart, at der kun findes brindle hunner og at disse hunner altid vil være Mo(br)mo(br). De bærer altså altid et gen for brindle og et for Ikke brindle og vil statistisk set få afkom bestående af 25% ikke brindle hanner, 25% ikke brindle hunner, 25% brindle hunner og til sidst 25% brindle hanner, som går fra, hvilket giver at kuldene hos brindle er mindre end gennemsnittet. De ikke brindlede unger, er ikke nødvendige for avl af brindle, da de ikke bærer genet for brindle og man kan til hver en tid bruge en ikke brindle han i sin avl af brindle, det være sig for at forbedre type, størrelse, ny farve m.m.
Mere om brindle hanner:
Disse ikke levedygtige hanner, kan som tidligere skrevet bl.a genkendes på de krøllede knurhår. Deres pels er hvid ved de lysere varianter, men kan have mørke points ved de mørke varianter, som f.eks agouti og andre mørke farver. De mørke partier på snude og ører genkendes på at det er selve huden, der er mørk og de kan ses ret tidligt, til forskel fra f.eks himalaya, hvor det er pelsen der er mørkere og aftegningerne kommer først når ugerne er noget ældre. Pelsen er desuden bølget og til dels skinnende.
Overvejelser inden opdræt:
Før man går i gang med opdræt af europæisk brindle, synes jeg man skal gøre sig klart hvad man giver sig i kast med. Jeg vil ikke skræmme nogen, men bare komme med et par anbefalinger og gode råd man kan tænke over:
Moderen kan selv finde på at fjerne de brindlede hanner, mere eller mindre, hvilket godt kan efterlade nogle halvspiste unger, dette skal man altså være forberedt på og kan du selv kønsbestemme helt nyfødte unger og aflive brindle hannerne? Hvis ikke du kan klare ovenstående, så anbefaler jeg en anden variant.
Jeg anbefaler heller ikke at man parrer brindle hunner med hanner af varianter, der også har krøllede knurhår som f.eks astrex, texel og fuzzy, da det gør det vanskeligt at kende de brindlede fra de ikke brindlede unger.
Copyright: Laila Pedersen - Pavons Mus